Menneskerettigheder i fare: Greens advarer om kanslerens solosker!

Menneskerettigheder i fare: Greens advarer om kanslerens solosker!

Wien, Österreich - Den 27. maj 2025 kæmper den politiske debat i Østrig mod emnet europæiske menneskerettigheder. Kansler Christian Stocker planlægger tilsyneladende at gå ud til den europæiske konvention om menneskerettigheder (ECHR) alene. Disse foranstaltninger støder på modstand inden for regeringen og i oppositionspartier.

Alma Zadić, viceklubformand for de grønne, kritiserer udenrigsministeren, der hidtil har været temmelig stille i denne debat. Zadić påpeger, at ministeren kræver overholdelse af EMCHR i sine rejser, men taler ikke imod koalitionspartneren, der sætter spørgsmålstegn ved standarderne. Agnes-Sirkka Prammer, Human Rights-talskvinde for Grønne, kritiserer også stilheden af ​​rektor Babler, der tidligere havde understreget menneskerettigheders uoverensstemmelighed.

modstand mod kanslerens forskud

Inden for koalitionen er der imidlertid også stemmer om oppositionen. Nogle parlamentsmedlemmer fra Spö og Neos står over for kanslerens skub. Imidlertid betragtes disse kritiske stemmer utilstrækkelige. De grønne har meddelt, at National Council Plenum indsendes til en ansøgning for at sikre overholdelse af EMK og forbuddet mod tortur.

Derudover er der et fælles brev fra ni EU -lande, der kræver en ændring i fortolkningen af ​​EMK. Motiverne for dette fremskridt ligger i lettelse af udvisning af udenlandske kriminelle. Dette initiativ er beskrevet af SPö som "meget problematisk". Petra Bayr, formand for det udenrigspolitiske udvalg i det nationale råd, understreger retspraksisens uafhængighed og indikerer, at fortolkningen af ​​EMK er forbeholdt domstolene, især Den Europæiske Human Rights (EMCHR).

politisk pres på retsvæsenet

Også Stephanie Krisper fra Neos kritiserer kansler Stocker's push som en "single -gear" og sætter spørgsmålstegn ved det politiske opfordring til uafhængige retter. Den europæiske minister Claudia Plakolm støtter på den anden side diskussionen om fortolkningen af ​​EMK og understreger behovet for at være i stand til at deportere asylansøgere. Plakolm påpeger, at EMK er en del af den østrigske forfatning, der begrænser de nuværende regler for udvisning. Derudover kan EMK kræves efter afslutningen af ​​den indenlandske juridiske proces for at beslutte overtrædelser af konventionen om menneskerettigheder.

Diskussionen om EMK er ikke ny. Siden underskrivelsen i 1950 er de grundlæggende civile og politiske rettigheder blevet beskyttet i Europa. Menneskerettighedsbeskyttelse i Europa har sine rødder i oplysningens ideer og blev yderligere udvidet efter Anden verdenskrig. Europarådet, en organisation til at styrke retsstatsprincippet og menneskerettighederne, overvåger overholdelse af EMK. Klager kan indsendes af stater og borgere, hvorved individuelle klager ofte er mere succesrige.

EMK har forfatningsmæssig rang i Østrig og spiller en central rolle i det europæiske retssystem, især med hensyn til menneskerettigheder. EMK er fortsat den højeste forekomst for menneskerettighederne i Europa og har også til opgave at gennemgå EU -loven om aftale med EMK, der væsentligt har indflydelse på den juridiske situation i Østrig. Debatterne om fortolkningen og anvendelsen af ​​EMK viser, at beskyttelsen af ​​menneskerettighederne kræver konstant opmærksomhed og justeringer.