Macron og partnere truer Israel: Umiddelbar hjælp til Gaza krævet!

Macron og partnere truer Israel: Umiddelbar hjælp til Gaza krævet!

Gazastreifen, Palästina - Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister Keir Strandmer og Canadas førende Mark Carney har truet Israel med "konkrete foranstaltninger" for at reagere på den dramatiske humanitære krise i Gazastriben. I en fælles erklæring kræver 22 lande, inklusive mange vestlige nationer, at Israel straks og fuldstændigt tillader humanitær hjælp til Gaza. Denne erklæring blev underskrevet af de udvendige ministre i flere europæiske lande og EU's udenlandske kommissær Kaja Kallas. Det understreges, at Israel skal "straks genoptage hjælp til Gazastriben", da tegn på begrænset hjælp allerede er bestemt, men som evalueres som utilstrækkelige.

Diskussionen om humanitære forhold strammes af den gentagne blokade af hjælpeleveringerne, som Israel indførte i marts. Denne procedure kritiseres, fordi de 2,2 millioner indbyggere er afhængige af ekstern hjælp. Hjælporganisationer advarer om en mulig hungersnød, mens sundhedsministeriet kontrolleret af Hamas rapporterer, at mere end 53.400 mennesker allerede er dræbt i de igangværende konflikter, der begyndte den 7. oktober 2023 med et stort angreb fra Hamas i Israel

humanitær hjælp og internationale reaktioner

På søndag meddelte premierminister Benjamin Netanyahus kontor, at Israel igen ville tillade humanitær hjælp efter næsten tre måneder. Denne beslutning er åbenlyst under pres fra De Forenede Stater, som presserende indikerer den usikre humanitære situation. Den amerikanske specialist Steve Witkoff har sagt, at en humanitær krise ikke kan tolereres. Den israelske regering planlægger at transportere relieffartikler i Gazastriben via tidligere anvendte stier. En ny distributionsmekanisme, der støttes af internationale organisationer som World Nutrition -programmet, er beregnet til at organisere distributionen af ​​nødhjælp, men kritiseres af FN.

Den humanitære situation er mere kritisk i dag end nogensinde før. Ifølge Human Rights Watch har levevilkårene i Gazastriben kontinuerligt værre i de sidste 16 år. Næsten 80% af befolkningen er afhængige af humanitær hjælp. Sari Bashi, organisationens programdirektør, understreger, at den civile befolkning også skal beskyttes af militæret efter advarsler. Israels aggressive militære reaktion beskrives som hidtil uset, hvorfor evakueringen af ​​civile fra den nordlige Gazastrib, hvor Israel bad mere end en million mennesker om at flygte, næsten umulig.

Kritik af militære foranstaltninger og forholdene i Gazastriben

FN har oplyst, at en sådan masse genbosættelse af civile fra et af de mest tæt befolkede områder i verden ikke er mulig. På trods af alle bestræbelser forbliver opretholdelsen af ​​grundlæggende levestandarder for befolkningen i Gaza en enorm udfordring. Rapporter om adskillige døde og næsten tre -månedlige blokade har øget presset på det internationale samfund til at handle hurtigt og for at garantere adgang til humanitær hjælp.

Ud over den humanitære krise er der vedvarende beskyldninger mod den israelske hær vedrørende behandling af civile som en del af deres militære operationer. Igen og igen påpeges det, at krigsretten fastlægger strenge betingelser for beskyttelse af civilbefolkningen. Kritikere hævder, at den israelske hær ofte ikke skelner mellem civile og stridende og derfor er uforholdsmæssige mod civile, der vurderes som en krænkelse af de væbnede styrkers internationale lovforpligtelser.

Det internationale samfund står over for udfordringen med at afslutte vold og finde en løsning, der imødekommer de humanitære behov hos mennesker i Gazastriben, mens der samtidig skal tages foranstaltninger for at genoprette fred.

Details
OrtGazastreifen, Palästina
Quellen

Kommentare (0)