Israels luftangreb: Syriske militære lufthavne ramte hårdt!

Israels luftangreb: Syriske militære lufthavne ramte hårdt!

Israels luftvåben angrebet flere militære destinationer i Syrien, herunder den militære lufthavn i HAMA og T4 -basis. Disse angreb blev udført i den øjeblikkelige konsekvens af de fortsatte spændinger mellem Israel og Syrien efter faldet af Bashar al-Assad. Ifølge det syriske nyhedsagentur SANA blev angrebene bekræftet, men ingen specifikke detaljer om skaden eller ofrene blev annonceret. Ifølge rapporter blev mindst fire mennesker dræbt i disse angreb og sårede elleve.

Det syriske observationscenter for menneskerettigheder (SOHR) informerede om, at der i alt 18 luftangreb blev udført, der mødte Landways, kontroltårne ​​og fly. Disse angreb på militære infrastrukturer er en del af en langvarig strategi for Israel, der sigter mod at ødelægge militære faciliteter, der potentielt tjener som forbindelsesstier for iranske våbentransport til den libanesiske gruppe Hezbollah. Denne strategi er allerede blevet fulgt under Assads styre og er styrket siden efteråret.

detaljer om angrebene og deres baggrund

Et andet militært punkt, der var målrettet i disse angreb, er det videnskabelige forskningscenter i Barzeh -distriktet i Damaskus. Israel antager, at dette center vil blive brugt til at udvikle rettede raketter og kemiske våben. Dette illustreres af Israels vedvarende bekymring over Irans militære tilstedeværelse og kapacitet i regionen.

Og selvom det israelske militær ikke afgav en officiel erklæring om de seneste luftangreb, understreger regeringsembedsmænd, at sådanne angreb primært tjener til at beskytte den israelske befolkning. Sikkerhedsanalyser viser, at vold på grænsen mellem Israel og Syrien er steget, især da en islamistisk ledelse blev installeret efter Assad's fald.

reaktioner og internationale perspektiver

FN og forskellige internationale aktører har endnu en gang udtrykt kritik af de israelske luftangreb. Især betragtes Israel som en potentiel overtrædelse af en våbenhvile -kontrakt fra 1974, der giver en bufferzone i de besatte Golanhøjder. Den russiske FN -ambassadør understregede behovet for at respektere Syriens territoriale integritet og for at sikre humanitær hjælp. Derudover bekræftede den amerikanske præsident Joe Biden støtten til en Syrien-ledet overgangsproces under UN-nedlukning.

Generelt har Israel udført anslået 250 luftangreb i Syrien siden Bashar al-Assads fald, der sigtede mod et stort antal militære faciliteter såsom forskningscentre, våbenlejre og flyvepladser. Analytikere karakteriserer de nylige angreb end den "tyngste i Syriens historie". Rami Abdel-Rahman, lederen af ​​Sohr, har klassificeret de igangværende angreb som en alarmerende udvikling for sikkerhed og stabilitet i regionen.

Situationen i Syrien forbliver anspændt, og det kan forventes, at Israels militære mål fortsat vil spille en central rolle i landets geopolitiske dynamik i fremtiden. Israel har allerede signaleret, at det ikke ville tolerere en tilstedeværelse af islamistiske militante i det sydlige Syrien og følgelig truffet militære foranstaltninger.