Skandale omkring ORF: Massive overtrædelser opdaget på den blå side!

Skandale omkring ORF: Massive overtrædelser opdaget på den blå side!

ORF udsættes for massive beskyldninger, fordi den "blå side" (Orf.at) krænkede sin egen lov. I henhold til denne lov leveres ugentlige 350 bidrag og en særlig begrænsning af tekstlængden. Det viser sig, at Oönachrichten i marts sidste år tællede i alt 522 rapporter, hvilket er langt over det tilladte nummer. De resulterende overtrædelser blev kritiseret skarpt af forskellige medierrepræsentanter og oppositionen. Henrike Brandstötter fra NEOS beskrev situationen som en klar brudt lov. Disse beskyldninger kaster et skarpt lys over overholdelse af medielovgivningen i Østrig.

Problemet blev strammet, da det blev kendt, at den 3. maj 2023 forblev 14 indenlandske dagsaviser tomme på en dag i protest mod den planlagte ORF -lov. I denne sammenhæng fandt Association of Austrian Newspapers (Vöz) situationen uretfærdig, fordi ORF tilbyder gratis information med sine store redaktionelle hold, mens andre mediehuse er afhængige af betalte abonnementer. Et andet aspekt af denne debat blev besluttet den 5. juli 2023, da regeringspartierne ÖVP og Grønne besluttede ORF -loven med klare begrænsninger på Internet -optræden af ORF.

reaktioner og udsagn

ORF Foundation -rådmann Katharina Hofer blev overrasket over overtrædelserne og forklarede, at emnet ikke eksplicit blev behandlet i bestyrelsen. ORF -formanden Lothar Lockl var ikke i stand til at afgive en erklæring om de konkrete beskyldninger, men forsikrede om, at ORF er forpligtet til at overholde ORF -loven. Mediekonsulent Peter Plaikner ser et alvorligt problem i situationen, fordi den offentlige tv -selskab krænker definerede love. Gerald Grünberger, administrerende direktør for Vöz, bekræftede de opfattelser, der blev rejst og informeret ORF om, at teksterne på den "blå side" er for lange.

Media Authority Komautria er ansvarlig for at kontrollere sådanne overtrædelser, men kræver en formel klage fra dem, der er berørt af dem, der er berørt for at være aktive. Indtil videre har ORF ikke afgivet nogen erklæringer om påstandene mod den "blå side".

udfordringer i mediepolitikken

Disse hændelser står over for en række udfordringer i den østrigske mediepolitik. Forfatningsdomstolen fandt, at det forrige GIS -gebyr for internetbrugere er forfatningsmæssigt, der forpligter lovgiveren til at finde en ny forordning i slutningen af 2023. Denne beslutning betragtes som for sent og kan have langt til at skabe konsekvenser for finansieringen af ORF og dermed også for det private medie landskab. Medieforsker Josef Trappel taler for en husstandsafgift, der ikke er bundet til modtagelsesenheder, mens medieminister Susanne Raab kontrollerer forskellige modeller.

Konflikter mellem støtten til en budgetafgift af De Grønne og Neos og forslaget fra FPö om en løn- eller abonnementsmodel illustrerer meningsforskellene inden for det politiske landskab. ORF -generaldirektør Roland Weißmann afviste abonnementsmodellen, fordi han frygter et tab af gebyrer på grund af streaminggabet.

Den nuværende udvikling vil helt sikkert forårsage en opstemning i de kommende måneder og have en varig indflydelse på medielandskabet. Diskussionerne om ORF -loven og dens anvendelse er et centralt emne, der vil have væsentlig indflydelse på mediepolitikken i Østrig.