Eklat i Ö1: Hafenecker betyder noget moderator for 'Deep State'!

Eklat i Ö1: Hafenecker betyder noget moderator for 'Deep State'!

Ö1, Österreich - Onsdag formiddag var der en opvarmet udveksling mellem moderatoren Martina Specile og generalsekretæren for FPö, Hafenecker. Pecile stillede et provokerende spørgsmål om udtrykket "dyb tilstand", som i stigende grad er blevet drøftet af FPö i de senere år. Hun ville vide fra Hafenecker, om han var klar over, at dette udtryk hovedsageligt bruges i højre -ekstremistiske og sammensværgelses teoretiske kredse. Hafeneck reagerede med harme og gjorde det klart, at han ikke ønskede at blive repræsenteret som en ret -wing -ekstremist fra ORF. Dette konfronterede sonet med bemærkningen om, at ingen havde sagt dette. Som et resultat vurderede Hafenecker spørgsmålet som "dumt" og bad om mere information om en påstået "stat i staten", som efter hans mening var nødvendig.

Udtrykket "Deep State" eller "Deep State" har etableret sig som en fortælling siden midten af 2010'erne, som især bruges af højreekstremistiske og sammensværgelsesideologiske bevægelser. For eksempel kombinerede den amerikanske præsident Donald Trump dette udtryk med sin kritik af politiske modstandere og statslige institutioner, der fremmer et fjendtligt verdensbillede, som BR. Eksperter advarer om, at sådanne historier kan bidrage til radikalisering og styrke angribende fortællinger i den politiske diskussion. Rapporter om organisationer som Attac og Greenpeace, der blev beskrevet som "staten i staten", var specifikt i Tyskland. Disse fortællinger blev især muntert af CDU/CSU og førte til en omfattende anmodning om den politiske neutralitet af ngo'er.

distribution og indflydelse af "dyb tilstand" teorier

Ideologien "Deep State" beskriver en hemmelig elite, der reglerer i skjult, mens demokratisk valgte repræsentanter er repræsenteret som dukker. Kritikere viser, at disse historier typisk indeholder uundgåelige påstande og ofte ikke giver nogen verificerbare hypoteser. En undersøgelse fra Cemas fra 2022 viser, at ca. 12,4 procent af tyskerne tror på konspirationshistorier som Qanon. AFD tog også udtrykket "Deep State" for at delegitimere politiske modstandere og for at så mistanke mod statsstrukturer, der viser bekymrende virkninger i den aktuelle politiske debat.

Den radikale fortolkning af denne teori, som det er spredt især i højre -ekstremistiske cirkler, ledsages af driften af stereotyper og konspirationsmyter, med antisemitiske undertoner, der ofte svinger. Mens den politiske debat om den "dybe stat" bliver mere intensiv, opfordrer Attac til målrettede foranstaltninger til at regulere lobbyvirksomhed og styrke den demokratiske proces for at begrænse indflydelsen fra velhavende eliter.

Risici og udfordringer ved konspirationsteorier

Den politiske diskussion om den "dybe tilstand" går ofte hånd i hånd med krav om at bryde den påståede manipulerende magt fra de institutioner, der er mærket som forfatningsmæssig. Ikke kun organisationers politiske neutralitet stilles spørgsmålstegn ved, men også civilsamfundets uafhængighed. Et eksempel på dette er anmodningen fra CDU/CSU, som omfattede mere end 500 spørgsmål om finansiering og indflydelse af statsfinansierede ngo'er.

Diskursen om "Deep State" afspejler en farlig ven-folk, der tænker, at ikke kun polariserer samfundet, men også har et betydeligt potentiale for vold, som stormen på den amerikanske hovedstad illustreret i Januar 2021. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på de risici og radikaliseringstendenser, der er forbundet med sådanne historier.