Klimabeskyttelsesalarm: Regeringens program modtager dårlig rapport!

Klimabeskyttelsesalarm: Regeringens program modtager dårlig rapport!

Det nuværende klimatjek af regeringsprogrammet for trepartikoalitionen ÖVP, SPÖ og Neos er blandet til dårligt. Ifølge WWF blev 12 af de 21 undersøgte områder vurderet som svage og ufuldstændige og 7 som klart negative. Potentielle fremskridt blev identificeret på kun 2 områder. WWFs klimaordfører Reinhard Uhrig kritiserer manglen på konkrete mål, tidsplaner og budgetter. Det fører til klimaskadelige huller og modsætninger i koalitionspagten.

Udgivelsen af ​​rapporten kommer på et tidspunkt, hvor EU lægger et stigende pres på sine medlemslande for at nå klimamålene i 2030. Ifølge det føderale miljøagentur fører EU en omfattende klimabeskyttelsespolitik, der er baseret på at reducere aktiviteter, der er skadelige for miljøet og klimaet. Internationale rammebetingelser som FN's rammekonvention og Parisaftalen er afgørende.

Kritik og krav

WWF opfordrer til konsekvente klimabeskyttelsesforanstaltninger for Østrig som forretningssted og sikre arbejdspladser. Der er positive tilbagemeldinger på et nyt forsøg på en klimabeskyttelseslov og fastholdelse af målsætningen om at blive klimaneutral i 2040. Dog kritiseres blinde vinkler i energibesparelser og en forsinkelse i at reducere miljøskadelige tilskud. Endvidere opfattes udbygningen af ​​motorveje og motorveje som problematisk.

Den uklare udmøntning af EU-målene inden 2030 i regeringsprogrammet kan resultere i en truet erstatningsudbetaling på milliarder, hvis der ikke kommer en vending. Ud over en hurtig reduktion af skadelige tilskud anbefaler WWF blandt andet en klimavenlig renoveringspakke til bygninger og større beskyttelse af biodiversiteten.

Sammenligning med Tyskland

I modsætning til Østrig satte Tyskland en ny klimabeskyttelseslov i kraft i juli 2024. Denne har til formål at reducere udledningen af ​​drivhusgasser til nul i 2045. Forbundsregeringen har styrket det uafhængige ekspertråd for klimaspørgsmål for at kunne agere mere proaktivt og effektivt i klimabeskyttelsespolitikken. Målet er at reducere drivhusgasserne med 65 % i 2030 sammenlignet med 1990, hvilket allerede har resulteret i et fald på over 10 % i 2023.

Som en del af EU's klimapolitik er medlemslandene forpligtet til at udarbejde nationale energi- og klimabeskyttelsesplaner. Disse bør bidrage til at konkretisere emissionsreduktioner og fremme af vedvarende energi. EU sigter selv mod drivhusgasneutralitet i 2050 og har vedtaget en vækststrategi for at nå klimamålene med Green Deal.

For at få succes på lang sigt understreger eksperter behovet for at skabe social accept for energiomstillingen. Det er stadig uvist, hvordan den østrigske regering vil reagere på de aktuelle udfordringer, og om der vil ske en ændring i klimapolitikken. Fremskridtene i Tyskland kunne tjene som et incitament til at træffe afgørende foranstaltninger også i Østrig.