Interrording om gratis vejledning: Kritikere kræver retfærdighed for østrigere!

Interrording om gratis vejledning: Kritikere kræver retfærdighed for østrigere!

Wien, Österreich - Diskussionen om gratis læring i Wien forårsager i øjeblikket masser af eksplosivt. En rapport fra exxpress.at beskriver den forargelse, der udløses af finansieringen af dette program. Hvert år strømmer over to millioner euro i skattepenge ind i hjælpene til vandrende børn, men udtalelserne om det er splittet.

lærere, der ønsker at forblive anonyme, deres negative oplevelser fra kurserne. De kritiserer den manglende interesse for deltagerne, som ledsages af en uinteresse og lidelser i løbet af klassen. En pædagog foreslår kreativ og kunstnerisk læring for at øge børnenes motivation i stedet for blot at sætte dem lydløst. Det kræves også, at forældre skal have større indflydelse på deres børn for at forbedre situationen.

Kritik af uretfærdighed og diskrimination

Debatten er mulig af krav om, at forældre til ikke -deltagende børn skal betale for selve kurser, eller at hjælp til ikke -aktive studerende skal slettes. Kritikere siger, at det er uretfærdigt, at vandrende børn kan drage fordel af gratis vejledning, mens østrigske børn skal betale for det. Mange læsere rapporterer vanskeligheder i klasser med overvejende ikke-tysk-talende børn.

Et andet diskussionspunkt er behandlingen af skatteydere og den tilhørende forskelsbehandling af skatteyderne. Bekymrede borgere kræver, at fordele kun skal udføres til behandling. Fremtiden og integrationen af vandrende børn er også klar til debat med opfordringer til konsekvenser for fravær og mangel på tjenester.

skolekontekst for vandrende børn

Den uddannelsesmæssige Situation for børn med migrationsbaggrund i Østrig er anspændt. I henhold til en artikel om pfz.at , er forbindelsen mellem social oprindelse og uddannelse mere udtalt end i mange andre europæiske lande. Børn med migrationsbaggrund har en tendens til at have lavere uddannelsesmobilitet.

Videnskabelige undersøgelser viser, at disse børn ofte besøger børnehaven, hvilket har en negativ indflydelse på deres uddannelsesvej. Den tidlige adgang til uddannelsesinstitutioner har en afgørende indflydelse på, hvordan de klarer sig i folkeskolen og videre. Derudover konstateres det, at børn fra dårligt stillede forhold sjældent deltager i en generelt dannende højere skole, hvilket markant reducerer deres chancer for en vellykket uddannelsessti.

Det østrigske skolesystem med sin selektive struktur ses ofte som et centralt problem. Et almindeligt kriterium, der påvirker uddannelsesstien, er forældrenes sociale og økonomiske ressourcer. Undervisningspersonale, der træffer beslutninger for børnene, kan ikke altid ledes af objektive kriterier. Forældre med en migrationsbiografi har ofte mindre strategisk viden om skolesystemet, som ikke optimalt sætter kurset for yngre generationer.

Negative oplevelser, såsom nedsættende holdninger og spørgsmål fra lærere, kan også gøre den uddannelsesmæssige vej til vandrende børn vanskeligere. En skolestruktur, der er rettet mod homogenitet, ser ofte mangfoldighed som et problem, som sjældent fremmer positiv og individuel pædagogik. Midt i denne vanskelige ramme er engagementet fra lærere, der imødekommer deres studerendes behov, af stor betydning.