COP30 klimakonference: Belem-planens fremtid i fare!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

COP30 begynder den 9. november 2025 i Belem, Brasilien. Donald Trump vinder igen præsidentposten, mens klimamålene er i fare.

Am 9.11.2025 beginnt die COP30 in Belem, Brasilien. Donald Trump gewinnt erneut die Präsidentschaft, während Klimaziele in Gefahr sind.
COP30 begynder den 9. november 2025 i Belem, Brasilien. Donald Trump vinder igen præsidentposten, mens klimamålene er i fare.

COP30 klimakonference: Belem-planens fremtid i fare!

I dag, den 9. november 2025, begyndte FN's 30. klimakonference i den brasilianske by Belem. Datoen falder på tiårsdagen for Paris-klimaaftalen, som danner den globale ramme for klimabeskyttelse. Konferencen kommer i en kontekst med stigende hastende karakter, da rapporter fra FN og eksperter viser, at den globale indsats for at begrænse den globale opvarmning ikke lever op til de fastsatte mål. Ifølge Kleine Zeitung, understregede FN's generalsekretær António Guterres i sin åbningstale, at verdensopvarmningen ikke har opnået en maksimal global opvarmningsgrad1 til at begrænse Paris-aftalen1. Celsius.

Fremskridt global opvarmning afspejles i en stigning i naturkatastrofer, der forårsager ødelæggende skade på både miljøet og økonomien. Konferencen har til formål at arbejde på nye måder til effektivt at bekæmpe klimakrisen og fremme globalt samarbejde under mottoet "Mutirão", som betyder fælles indsats. Selvom Paris-aftalen betragtes som en succes, er fremskridtene indtil nu forblevet utilstrækkelige, som fremhævet i artiklen af ​​n-tv. Aftalen, der blev underskrevet af 195 lande under COP21 i december 2015, har til formål at holde den globale opvarmning "godt under" 2 grader Celsius, ideelt set på 1,5 grader.

Globale udfordringer

Den nuværende situation viser dog, at målet på 1,5 grader i stigende grad ses som uopnåeligt. Ifølge Federal Environment Agency skal stater indsende nye, ambitiøse nationale klimabeskyttelsesbidrag (NDC'er) hvert femte år for at gøre fremskridt. Den seneste Emissions Gap Report viser dog, at de hidtidige tiltag ikke er tilstrækkelige til at nå temperaturmålene.

Regeringer rundt om i verden, herunder USA under den genvalgte præsident Donald Trump, bliver i stigende grad konfronteret med indenlandske udfordringer, som ofte har forrang frem for nødvendige tiltag mod klimaændringer. De højrenationalistiske bevægelser i mange lande har udløst demografiske ændringer, men fokus på oprustning og økonomisk stabilitet fører ofte til, at klimaspørgsmålet negligeres.

På trods af disse udfordringer sker der fremskridt. Andelen af ​​vedvarende energi i den globale energivækst er steget markant, og andelen af ​​elbiler i nye køretøjer steg fra 1 % i 2015 til 20 %. Derudover har lande som Indien og Kina til hensigt at blive CO2-neutrale i henholdsvis 2060 og 2070, hvilket indikerer et voksende skift i tankegangen.

Østrigs bidrag til klimakonferencen

Østrigs forbundspræsident Alexander Van der Bellen vil ikke deltage i konferencen, et tegn på de europæiske landes inkonsekvente deltagelse i de afgørende forhandlinger. Miljøminister Norbert Totschnig fra ÖVP forventes dog i anden uges forhandlinger at støtte Østrigs bidrag til globale klimamål.

Som konklusion, mens Paris-aftalens succeser fejres, vil vejen til en bæredygtig fremtid være lang og ofte fyldt med forhindringer. Guterres og andre ledende stemmer understreger det presserende behov for at arbejde sammen globalt for at adressere klimakrisen og nå aftalte mål.