Wölbitsch kritiserer SPÖ og Neos: Hvor er demokratiet?

Wölbitsch kritiserer SPÖ og Neos: Hvor er demokratiet?

Markus Wölbitsch, klubformand for Wiens Folkeparti, kritiserede skarpt SPÖ og Neos. I en nylig udtalelse beskriver han deres handlinger før det kommende valg som en "dårlig forståelse af demokrati." Wölbitsch anklager de to parter for at indskrænke oppositionens rettigheder ved at gennemføre ændringer i forretningsordenen. Disse ændringer resulterede i, at oppositionen forhindrede den øjeblikkelige andenbehandling af lovforslagene i at blive afholdt ved gårsdagens delstatsparlamentssamling.

Et flertal på to tredjedele ville have været påkrævet for at gennemføre denne andenbehandling. Men på trods af betydelig tvivl om den korrekte invitation og afholdelse af mødet, gik SPÖ og Neos videre med det. Som et resultat forlod oppositionen mødelokalet. Wölbitsch sagde, at SPÖ og Neos finder kontrol irriterende og ville forsøge at dæmpe kritik. Disse hændelser fremhæver de aktuelle spændinger i det politiske klima.

Demokrati i omstilling

Definitionen af ​​demokrati er kompleks og variabel. Historisk set viser det en kamp om udtrykket. Platon og Aristoteles opfandt begrebet demokrati: "demos" står for folket, mens "kratein" betyder at regere. Interessant nok så Aristoteles demokrati som en skadelig form for styre og idealiseret "politik", et begreb, der sigter mod balancen mellem forskellige interesser. Ideer om demokrati udviklede sig gennem århundrederne, påvirket af tænkere som Rousseau, Hobbes og Montesquieu, til moderne definitioner, der understreger elementer af folkestyre og kontrol.

Som vi forstår det i dag, er demokratiets kerneegenskaber frihed, lighed og kontrol, hvor moderne definitioner af demokrati fremhæver både proceduremæssige og materielle aspekter. Der er dog også defekte demokratier, hvor disse minimumskriterier ikke er opfyldt, som i tilfældet med Ungarn, der betragtes som et mangelfuldt demokrati, eller i lande som Tyrkiet og Rusland, der er klassificeret som lukkede autokratier. Demokratiets accept og subjektive ideer spiller en afgørende rolle for dets stabilitet.

Politisk uddannelse som nøgle

På baggrund af en sådan udvikling er politisk dannelse af central betydning for at styrke demokratiets grundlag og modvirke ekstremistiske holdninger. Der er en voksende offentlig opfordring til mere intensiv politisk uddannelse for at konsolidere demokratiske værdier. Regeringsprogrammer og uddannelsesplaner bliver tilpasset for at fremme passende uddannelsespraksis i skolerne og også for at styrke dem uden for den formelle uddannelse.

De aktuelle udfordringer afspejles i processen med politisk uddannelse, hvor forskellige ideer om demokrati og uddannelse støder sammen. Bechersbach-konsensus fra 1976, som udsprang af konflikter mellem sociale og liberale demokratiforståelser, bliver i stigende grad sat spørgsmålstegn ved. Politisk dannelse ses i denne sammenhæng både som et instrument til at fremme en demokratisk holdning og til kritisk at undersøge eksisterende magtstrukturer.

Den føderale regering har også iværksat loven om fremme af demokrati, som forventes at træde i kraft i 2023. Denne lov har til formål at konsolidere foranstaltninger mod ekstremisme og styrke demokratiske strukturer. Borgeruddannelse ses også som et forebyggende middel til at forebygge ekstremisme og spiller dermed en central rolle i opretholdelsen af ​​demokratiske værdier.

I lyset af den aktuelle politiske udvikling og udfordringerne i forståelsen af ​​demokrati er det afgørende, at effektiviteten af ​​politisk uddannelse konstant genforhandles i en spænding mellem statens krav og kravene til et effektivt civilsamfund. Demokratiets kompleksitet kræver, at politiske aktører ikke kun er bevidste om det, men også er villige til at deltage aktivt i udformningen af ​​demokratiske processer.

For mere information om den politiske udvikling og begrebet demokrati, se venligst artiklerne om ots.at, bpb.de (Demokrati i fare) og bpb.de (politisk uddannelse).