Første koalitionsstøj: mindstelønstvist inden underskrivelsen af kontrakten!

Første koalitionsstøj: mindstelønstvist inden underskrivelsen af kontrakten!

Deutschland - Mellem de kristne og socialdemokrater i Tyskland har en tvist om stigningen i den lovpligtige mindsteløn, og at før koalitionsaftalen er underskrevet. CDU -generalsekretær Carsten Linnemann har gjort det klart, at han ønsker at udelukke en "politisk mindsteløn" og overholde den eksisterende koalitionsaftale. Dette sker på trods af presset fra SPD -generalsekretær Matthias Miersch, der kræver en stigning i mindsteløn. Minimumsløn i Tyskland er i øjeblikket 12,82 euro, mens SPD sigter mod en stigning til 15 euro i timen. Diskussionen om mindsteløn er mere kompliceret af Kommissionens uafhængighed, der er ansvarlig for dette, der består af arbejdsgiver- og medarbejderrepræsentanter.

Linnemann udtrykte sig optimistisk og betragtede en mindsteløn på 15 euro, der skulle nås, men påpegede, at Kommissionen tog den endelige beslutning. Miersch truede med, at SPD vil tage politiske skridt i tilfælde af ikke-stigning fra Kommissionen. Han henviste til stigningen i mindsteløn til 12 euro i 2022 af "trafiklys" -regeringen, hvilket gør det klart, at der er en forventet udvikling med hensyn til lønninger.

Medlemskabsundersøgelse af SPD og politisk kursus

En medlemsundersøgelse er i øjeblikket i gang i SPD om koalitionskontraktudkastet, som skal godkendes af partibasen, før den kan underskrives. Resultatet af denne afstemning annonceres den 30. april. CSU har allerede godkendt kontrakten, mens CDU beslutter den 28. april i en lille partikongres. CDU -chef Friedrich Merz kunne vælges kansler i Bundestag den 6. maj, hvis alt går i planen.

Et emne, der ikke kun vedrører Bundestag -parterne, er erosionen af det kollektive forhandlingskontraktsystem i Tyskland, der har været fremskridt i lang tid. I 1990'erne var den kollektive forhandling stadig næsten 80% og er nu faldet til mindre end 50%. I 2022 havde kun 29% af de ansatte i den private sektor en kollektiv aftale. Denne udvikling skyldes adskillige faktorer, herunder stigningen i servicesektoren og fragmenteringen af mindre virksomheder.

Fremtiden for kollektive aftaler og mindsteløndiskussioner

Indførelsen af den lovpligtige mindsteløn i 2015 var et afgørende skridt, men den fortsatte diskussion om dens beløb forbliver centralt. DGB opfordrer til forskellige foranstaltninger, herunder at lette den generelle erklæring om kollektive aftaler og en føderal toldloyalitetslov for at sikre, at offentlige ordrer kun er tildelt kollektive forhandlingsselskaber.

Trafiklyskoalitionen havde lovet styrkelsen af toldbåndet i koalitionsaftalen, men indtil videre implementerede kun en stigning i mindsteløn. Mens SPD planlægger en stigning til 15 euro i 2026, er der forskellige synspunkter: CDU/CSU favoriserer en beslutning fra mindstelønskommissionen og de grønne, der stræber efter at stige til 15 euro i 2025. Venstre opfordrer til en årlig tilpasning til inflationen, mens FDP afviser politiske indgreb til minimumslønskommissionen.

Generelt viser den aktuelle diskussion om mindsteløn og den kollektive forhandling i Tyskland en lang række ideer fra parterne, der spænder fra de samme mål for at rydde forskelle.