Neos opfordrer til systemændring: Uretfærdighed i det sociale velfærdssystem afdækket!

Neos opfordrer til systemændring: Uretfærdighed i det sociale velfærdssystem afdækket!

Yannick Shetty, klubformand for Neos, adresserede endnu en gang manglerne i det østrigske sociale velfærdssystem. I en nylig debat opfordrede Shetty til en omfattende reform, da det eksisterende system bliver kritiseret som uretfærdigt og unøjagtigt. En årsag til diskussionen var de 9.000 euro i socialhjælp, som en familie med elleve børn modtager, mens gennemsnitsarbejdende familier ofte ikke kommer i nærheden af ​​dette beløb. Denne ulighed i adgangen til sociale ydelser er særligt tydelig i de forskellige reguleringer i de føderale stater og identificeres af Shetty som et grundlæggende problem. Særligt Wiens sociale velfærdssystem fremhæves som uretfærdigt. Shetty presser på for en hurtig implementering af reformprojekter inden for regeringskoalitionen for at modvirke disse klager, som Kosmo rapporterer.

Spørgsmålet bliver yderligere fremhævet af forskellige organisationer, herunder Amnesty International. Siden indførelsen af ​​loven om bistandspolitik i 2019 er stigmatiseringen forbundet med at modtage socialhjælp steget. Dette er tydeligt i rapporten "Som om du skulle til fjenden". Brugere af socialhjælp beretter om øgede følelser af skam og stigmatisering hos politikere og samfund. Dette har ført til, at mange mennesker, der ville være berettigede, ikke ansøgte af skam. Loven foreskriver, at myndigheder giver fortrinsret til naturalydelser, såsom støtte til boligudgifter, hvilket gør det endnu sværere for socialhjælpsmodtagere at finde bolig. [Amnesti].

Social virkelighed og levevilkår

Et kig på levevilkårene for mennesker i det laveste sociale net viser alarmerende forhold. Ifølge en undersøgelse fra Statistics Austria er over 29 % af de adspurgte i dårligt helbred, og 25 % er alvorligt ramt af handicap. Den negative indvirkning på børn fra lavindkomsthusholdninger er særligt bekymrende. De har færre muligheder for at deltage i sociale aktiviteter - deres chancer for at deltage i sportsbegivenheder eller deltage i festivaler er mange gange lavere end børn fra rigere familier. Diakonie understreger, at 57 % af familier med børn tjener indkomst fra arbejde, men stadig er ramt af fattigdom.

Boligomkostningerne over gennemsnittet er fortsat et nøgleproblem, da mange mennesker i det sidste sociale netværk har svært ved at holde deres hjem varme. Omkring 11 % af husstandene fortæller, at de ikke kan opvarme deres hjem, hvilket er fem gange mere almindeligt end i andre befolkningsgrupper. Undersøgelsen viser også, at 21 % af de adspurgte husstande er ramt af fugt, råd eller utætheder, og 56 % af boligerne er overfyldte, hvilket i høj grad påvirker livskvaliteten for de berørte.

De udfordringer, som mennesker står over for i sociale kriser, er talrige. Kvinder, især i separations- eller skilsmissesager, er ofte nødt til at søge underholdsbidrag mod tidligere partnere, mens voksne med handicap ofte skal forfølge krav mod pårørende - alt sammen faktorer, der fører til yderligere familiespændinger.

I lyset af den aktuelle diskussion og det presserende behov for reformer opfordrer både Neos og sociale organisationer som Amnesty og Diakonie til et stop for stigmatisering og en tilpasning af det sociale velfærdssystem til de berørtes behov. Politikere er forpligtet til at fokusere på virkeligheden i folks liv og skabe et mere retfærdigt og mere humant system.