Østrigere kræver klare grænser: Jordforbruget skal stoppes!

Østrigere kræver klare grænser: Jordforbruget skal stoppes!

En ny undersøgelse viser, at den østrigske befolkning har stor interesse i mere effektive jordbundsbeskyttelsesforanstaltninger. Ifølge undersøgelsen, som er foretaget af markedsinstituttet for WWF, vil 76 procent af deltagerne gerne have strammere love til at regulere arealanvendelsen og forhindre udvikling af landskaber. Undersøgelsen fandt sted mellem 10. og 15. november 2025 og omfatter 1.000 repræsentative interviews med et udsvingsinterval på +/- 3,16 procent.

Ønsket om en bindende øvre grænse for jordforbruget er særligt tydeligt. Omkring 74 procent af de adspurgte støtter en sådan foranstaltning. Derimod mener kun 20 procent, at den politiske indsats er tilstrækkelig, mens 66 procent sætter spørgsmålstegn ved den utilstrækkelige implementering af eksisterende tiltag.

Sociale bekymringer og forventninger

Befolkningens bekymring for tab af værdifulde levesteder for flora og fauna er ekstremt stor. Over 40 procent af de adspurgte rapporterede bekymringer om øgede oversvømmelser, mens 34 procent er bekymrede over tabet af frugtbare marker. Over 31 procent er også bekymrede over stigningen i hedebølgerne om sommeren. WWF-ekspert Simon Pories opfordrer politikerne til at gentænke fysisk planlægning og transportplanlægning strukturelt. Han foreslår muligheder som at gøre skattesystemet grønnere og fjerne miljøskadelige subsidier.

Et bemærkelsesværdigt aspekt af undersøgelsen er den udbredte opfattelse, at udviklingen af ​​landskaber opfattes som "for meget" eller "rettere for meget". Kun 5 procent mener, at yderligere byggeri vil være forsvarligt.

Politiske rammebetingelser og behov for handling

Betydningen af ​​jord som en ikke-fornybar ressource, der opfylder talrige økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner, skal også understreges. Ifølge Federal Environment Agency er den humusholdige muldjord uundværlig for landbruget og som levested for dyr, planter og mikroorganismer. Den nuværende overfladeforsegling har haft en dramatisk indvirkning på disse økologiske funktioner.

Historisk set satte den føderale regering i 2002 et mål om at begrænse arealanvendelsen til bosættelses- og transportprojekter til et maksimum på 30 hektar om dagen. Men i perioden fra 2010 til 2013 er der fastsat et gennemsnitligt forbrug på 73 hektar om dagen, hvilket tydeligt viser, at der er behov for handling. Forbundsmiljøstyrelsen planlægger derfor lovgrundlag for at forbedre den fysiske planlægning og foreslår blandt andet indførelse af klimabeskyttelsesklausuler i den fysiske planlægningslov.

Den fremtidige udvikling i den fysiske planlægning skal også tage højde for anvendelsen af ​​undergrunden, hvorved kommercielle krav vil stige. Konflikter i brugen af ​​ressourcer som drikkevand og råvarer må forventes. Bæredygtig udvikling, der forener individuelle interesser og almenvellets interesser, bliver derfor en central udfordring.

Samlet set peger undersøgelsens resultater på, at både offentligheden og eksperter ønsker en klar retning i den politiske beslutningstagning. Det er stadig uvist, om disse krav vil blive omsat til konkrete foranstaltninger til bæredygtigt at reducere jordtab i Østrig og beskytte værdifulde levesteder.